De fleste fejl i en eltavle giver ingen advarsel. De udvikler varme i måneder eller år, mens alt ser normalt ud, og opdages først, når de ender i et udfald eller en brand. El-termografering gør det usynlige synligt, mens der stadig er tid til at handle.
Fejl, der ikke kan ses
Driftsorganisationer har som regel godt styr på brandalarmer, nødbelysning og ventilation. Eltavlen får sjældnere den samme opmærksomhed. Den står bag en låst låge, den larmer ikke, og den sender ingen alarmer. Så længe lyset er tændt og serverne kører, går man ud fra, at den har det fint.
Problemet er, at de fejl, der opstår i en eltavle, sjældent påvirker driften, før det er for sent. En skrueforbindelse, der har sat sig efter mange års temperaturudsving, leder stadig strøm. Men modstanden er steget, og forbindelsen bliver gradvist varmere end resten af tavlen. Det kan hverken ses, høres eller lugtes udefra.
Det er derfor, mange virksomheder med kritisk drift i dag får foretaget termografering af virksomhedens eltavler som en fast del af det forebyggende vedligehold. Med et varmekamera kan en autoriseret el-installatør se temperaturforskelle i tavlen og udpege præcis den forbindelse eller komponent, der er ved at svigte.
De typiske fejl
Ifølge brancheorganisationen TEKNIQ er de fejl, der oftest findes ved el-termografering, dårlige forbindelser, overbelastning, ubalance i strømforbruget, fejldimensionering og defekt materiel. Fælles for dem er, at de alle udvikler varme, længe før de udvikler sig til et egentligt nedbrud.
| Fejltype | Hvad det typisk betyder i praksis |
| Dårlige forbindelser | Klemmer og skruer, der har løsnet sig over tid |
| Overbelastning | Grupper, der bærer mere end de er dimensioneret til, fx efter nye maskiner eller flere servere |
| Ubalance mellem faserne | Belastningen er skævt fordelt, så én fase arbejder hårdere end de andre |
| Fejldimensionering | Kabler eller komponenter, der ikke passer til den aktuelle belastning |
| Defekt materiel | Komponenter, der er slidt eller har en fabrikationsfejl |
Derfor skal tavlen undersøges i drift
En varmefejl viser sig kun, når der løber strøm gennem den. Derfor skal termograferingen udføres, mens installationen er i normal drift og belastet. Det har en klar fordel: Der er ingen nedlukning, og driften kan fortsætte uforstyrret under hele undersøgelsen.
Det stiller samtidig krav til, hvem der udfører arbejdet. Et varmekamera kan ikke se gennem en lukket tavlefront, så afdækningen skal ofte af, mens tavlen er spændingsførende. Sikkerhedsstyrelsen har slået fast, at termografering af eltavler er autorisationskrævende arbejde, og risikovurdering og selve termograferingen skal udføres efter standarden EN 50110 om drift af elektriske installationer.
Forsikringsbranchens organisation, Forsikring & Pension, anbefaler desuden, at man bruger DBI-certificerede el-termografer. Det er værd at have med i overvejelserne, hvis forsikringsselskabet stiller krav om termografering, eller hvis rapporten skal bruges som dokumentation over for forsikringen.
Hvor ofte giver det mening?
Der findes ikke ét interval, der passer til alle installationer. Brancheorganisationen TEKNIQ anbefaler faste intervaller på mellem ét og fem år, afhængigt af belastning, driftstider, virksomhedstype og det miljø, tavlerne står i.
En kontorbygning med moderat belastning kan typisk klare sig med længere intervaller. En installation med høj belastning døgnet rundt, et støvet eller fugtigt miljø eller kritiske forbrugere som serverrum og UPS-anlæg bør undersøges oftere.
Fem spørgsmål, enhver driftsansvarlig bør kunne svare på
Hvis du har ansvaret for driften af en bygning eller et it-miljø, er det en god øvelse at gennemgå disse spørgsmål. Kan du ikke svare på de fleste af dem, er eltavlen sandsynligvis blevet en blind vinkel i jeres drift.
| Spørgsmål | Hvorfor det er vigtigt |
| Hvornår blev vores tavler sidst termograferet? | Uden en dato ved du reelt ikke, hvilken tilstand de er i |
| Blev fundene i den seneste rapport udbedret? | En rapport uden opfølgning reducerer ikke risikoen |
| Stiller vores forsikring krav om termografering? | Manglende dokumentation kan få betydning ved en skade |
| Hvilke tavler forsyner vores mest kritiske funktioner? | Det er dér, et udfald koster mest |
| Har belastningen ændret sig siden sidste undersøgelse? | Nye maskiner, flere servere eller ladestandere ændrer billedet |
Fra usynlig risiko til planlagt opgave
El-termografering ændrer ikke på, at eltavler slides. Men den flytter fejlene fra kategorien ”uforudsete nedbrud” til kategorien ”planlagte opgaver”. Udbedringen kan lægges på et tidspunkt, hvor det passer driften, og budgetteres i stedet for at komme som en akut regning. Det kræver blot, at nogen tager initiativet, før tavlen gør det.
